2 dage med FAMILIETERAPI

Udskriftsvenlig udgave
30/01/2012 - 09:30

 

Oplevelsesorienteret familieterapi


Der er sket en markant ændring i vores måde at tænke relationer på inden for de sidste 40-50 år. I forhold til barn/voksen-relation er vi blevet så meget klogere på, hvordan børn tænker og føler, og vi ved nu meget mere om, hvad der styrker børns udvikling bedst. Derfor kan nutidens forældre ikke støtte sig ubetinget op ad måden, de selv er blevet opdraget på. Kurset sætter fokus på, hvordan det nye børnesyn ser ud i forhold til det gamle, og hvordan det ændrer samspillet mellem forældre og børn i dag.

Familie skaber altid konflikt. Det er som, det skal være. Det er måden, vi forholder os til konflikterne, der afgør, om de ender som en berigelse eller et problem. De fleste synes, det er svært at være i konflikt med andre. Vi føler os måske magtesløse, bliver bange og ender med at lukke af for den anden ved at blive tavse. Eller vi skælder ud, forsvarer os og råber så højt, at vi hverken hører eller ser den anden. Eller os selv for den sags skyld.
Vi undgår med andre ord kontakten. På den måde lærer vi hverken os selv eller den anden bedre at kende – og som forældre lærer vi ikke vores børn at opløse og være i konflikter på en måde, der bringer os tættere på hinanden. For det er lige præcis det, konflikter kan – de er en mulighed for at blive klogere på os selv, den anden og vores indbyrdes relation. I den forbindelse vil jeg tale om det personlige sprog, konflikter og magtkampe i parret, mellem barn og forældre og mellem søskende, og hvordan de kan håndteres, så de bliver en berigelse frem for et problem.
 

Underviser:
Fie Hørby, familieterapeut og forfatter til bl.a. ”Drop opdragelsen”

Pris:
3.500 kr.

Varighed og undervisningsdatoer:
Kurset afholdes den 30.-31. januar 2012, fra kl. 9.30-16.30
 

Sted:
Psykoterapeutisk Institut, Skindergade 31, 1159 København K

Tilmelding:

1. Tilmeld dig online herunder.


2. Du får en automatisk bekræftelse fra os og overfører indenfor én uge fra din tilmelding 3.500 kr. til konto i Handelsbanken: reg. nr. 7630 kontonummer 4001928. Husk at angive dit navn!.


3. Du er tilmeldt! (hvis du ikke betaler indenfor én uge, forbeholder vi os ret til at sælge pladsen til en anden).

Signups closed for this Event