Menneskesyn og idégrundlag - Psykoterapeutisk Institut

Baggrunden for Psykoterapeutisk Instituts uddannelsestilbud

Vores uddannelser har deres udspring i en erkendelse af, at mange af de erhvervsgrupper, der arbejder professionelt med andre mennesker – i form af pleje, behandling, servicering, undervisning og ledelse – i deres uddannelsesforløb ofte ikke har erhvervet tilstrækkelig indsigt i relationens og dialogens betydning for kvaliteten af deres arbejde. Ligesom disse grupper sjældent har fået lejlighed til at udvikle den grad af selvindsigt og relationelle kompetencer, der befordrer evnen til at etablere en konstruktiv, professionel dialog, skønt netop denne egenskab har stor betydning for kvalitetssikringen af deres arbejdsfunktion og deres erhverv.

Sigtet med uddannelserne er derfor at bidrage til at personale og ledere i relations orienterede jobs bliver bedre til at møde deres klienter, patienter, studerende eller ansatte og kolleger ud fra disses individuelle oplevelser af sig selv og af deres tilværelse. I praksis betyder det, at den professionelle terapeut bliver i stand til at møde andre mennesker uden forudfattede antagelser og begrebslige inddelinger.

Vi er af den overbevisning, at netop kvalitetssikringen af den mellemmenneskelige kontakt har afgørende betydning for den enkeltes livsudfoldelse og tilfredshed, såvel som for fællesskabets trivsel. Denne trivsel er aflæselig på graden af rummelighed, åbenhed, tolerance, tryghed, ansvarlighed, kreativitet, meningsfuldhed og arbejdsglæde.

Når det drejer sig om udøvelse af psykoterapi – hvad enten det er i offentligt regi eller i privat praksis – skærpes kvalitetskravene til den mellemmenneskelige kontakt yderligere.

I den terapeutiske relation kvalitetssikrer den mellem-menneskelige kontakt og dialog ikke ’bare’ den ’egentlige’ arbejdsopgave (fx at organisere en arbejdsopgave i et ledelsesteam, yde sygepleje eller undervise i et givent pensum). I den terapeutiske relation er kontakten derimod det helt centrale i – og bærende element for – det terapeutiske arbejde. Der er her tale om, at et menneske søger assistance til at håndtere problematikker, de ikke selv kan overskue, og fokus for kontakten er at understøtte klientens proces. I den terapeutiske praksis er det så at sige kontakten i relationen, der er potentielt helende.

Psykoterapeutisk Institut arbejder ud fra det humanistiske, eksistentielle menneskesyn og den fænomenologiske metode.

Hovedsynspunkterne i det humanistiske og eksistentielle menneskesyn er:

at mennesket er unikt og har en iboende stræben imod udvikling
at det enkelte individ kun kan mødes og forstås ud fra individets egen oplevelse af sig selv og sin individuelle tilværelse.
at vi, som mennesker, hver især er ansvarlige for vore handlinger, vore valg og fravalg
at det er afgørende for livskvaliteten at kunne være til stede/nærværende i det givne her-og-nu

Det humanistiske eksistentielle menneskesyn har sine rødder i en både dyb og bred filosofisk refleksion over, hvad det vil sige at være menneske. På et abstrakt plan betragter eksistens-filosofien individet som grundlæggende frit med muligheden for at skabe mening i tilværelsen, for selvbestemmelse og ansvarlighed over for egne valg og værdier. Det er et grundvilkår, at vi som individer er alene: vi fødes alene, og vi dør alene. Imidlertid indgår vi også i et fællesskab, og det er kun i vore menneskelige relationer, at vi kan erhverve en individuel forståelse af os selv som mennesker. I kontakten med andre formes vor tankegang, vore drømme, mål og værdier.

Den menneskelige relation er med andre ord afgørende for vores fuldbyrdelse som individer. Set i dette perspektiv etableres menneskelig kontakt således både indadtil og udadtil, og begge ”retninger” forudsætter hinanden: Mennesket må finde sig selv, for at kunne møde den Anden – og det er i mødet med den Anden, man møder sig selv.

Den Integrerede Oplevelsesorienterede Psykoterapi anser netop dette forhold for altafgørende, og centrerer det terapeutiske arbejde omkring relationen og kontakten her-og-nu. Ved at møde mennesket uforbeholdent, hvor det er, med alt, hvad det er, sanseligt, tankemæssigt, følelsesmæssigt og spirituelt, åbner vi op for muligheden for personlig vækst, og den livsudfoldelse og potentielle glæde, som dette indebærer. At arbejde ud fra den fænomenologiske metode vil meget kortfattet sige, at tage udgangspunkt i og beskæftige sig med emner og fænomener, sådan som de fremtræder oplevelsesmæssigt for det enkelte menneske i her-og-nu situationen.

Vi har på Psykoterapeutisk Institut udviklet grundlaget for vores arbejde i indbyrdes dialog, og arbejder til stadighed på at videreudvikle en høj faglig standard i samarbejde med de undervisere, som er tilknyttet Instituttet. Alle undervisere er specialuddannede inden for psykologi, psykiatri og/eller psykoterapi.

Vores fælles referenceramme er den Integrerede Oplevelsesorienteret Psykoterapi. Udgangspunktet er det enkelte menneskes oplevelse af sin verden. Mennesket ses som en helhed og terapiformen beskæftiger sig med alle sider af oplevelsen: de sanselige, det tankemæssige, det følelsesmæssige, det spirituelle etc.

Integreret Oplevelsesorienteret Psykoterapi bygger på humanistisk og eksistentiel psykologi. Vi lægger vægt på samspillet mellem mennesker og har som overordnet værdi at mennesket tager ansvar for sit liv og lever ansvarligt med andre. Den måde, vi arbejder på terapeutisk, er procesorienteret og selvinvolverende. Det vil sige at

terapeutisk arbejde forudsætter at terapeut og klient involverer sig personligt med hinanden
terapeuten har respekt for klientens individualitet og livsstil
terapeuten forholder sig til både klientens og sin egen personlige proces og til det, der sker imellem dem.

Den integrerede Oplevelsesorienteret Psykoterapi, har sine historiske rødder i Klientcentreret terapi, Gestaltterapi, Oplevelsesorienteret familieterapi og Eksistentiel terapi, der har det humanistisk eksistentielle menneskesyn og den fænomenologiske metode som fælles referencerammer. De ’historiske rødder’ er integreret på baggrund af nyere psykologisk viden, specielt nyere kognitionsforskning og nyere emotionsteorier. De er alle oplevelsesorienterede og relationelle i deres form, ud fra deres fælles antagelse om, at det er selve Mødet mellem terapeut og klient i ”her-og-nu-situationen”, der er central i og bærende for terapien.

Enhver terapi er afhængig af terapeutens evne til at møde og forstå den konkrete klients personlighed og problematik og at kunne intervenere hensigtsmæssigt i forhold hertil i et givent øjeblik af terapien. I den forbindelse anser vi det for afgørende at være i stand til at kunne indkredse arten af klientens problematik og at intervenere forhold til om problematikken er overvejende af narrativ, psykodynamisk, relationel eller eksistentiel karakter.

Ved at inddrage de ovennævnte oplevelsesorienterede tilgange, der med hver deres særlige fokus og interventionsformer, komplementerer og supplerer hinanden, tilbydes de kommende terapeuter et bredt teoretisk og metodisk fundament indenfor den oplevelsesorienterede psykoterapis rammer, der gør det muligt for terapeuten at bedømme og vælge hvilken oplevelsesorienteret metodisk subtilgang, der bedst muligt understøtter klientens proces i bearbejdelsen af hhv. narrative, psykodynamiske og relationelle problemstillinger og eksistentielle livskriser.