fbpx

Birgitte Rigtrup-Lindemann

Livet bevæger sig – nogle gange gør det ondt og kalder på fordybelse
Jeg tilbyder samtaleterapi, hvor vi sammen udforsker det, der fylder i dit liv, med
nysgerrighed, empati og respekt for din proces.

Hos mig møder du et roligt og trygt rum hvor alt det, du er, har lov til at være.

Måske står du midt i en livskrise, oplever vedvarende bekymringer eller føler dig fanget i
et mønster af angst, stress eller depression, som er svært at bryde.

Terapi kan tage udgangspunkt i mange forskellige temaer – store som små – og uanset
årsagen er de alle lige betydningsfulde.

Er du queer, LGBT+ person eller måske i tvivl, er du særligt velkommen hos mig.
Jeg er normkritisk og har indsigt i minoritetsstress.
Herudover har jeg særlig erfaring med at arbejde med psykisk vold.
Min terapeutiske tilgang er oplevelsesorienteret og bygger på emotionsfokuseret terapi
(EFT).

Hos mig møder du en empatisk person, der kan stå sammen med dig i det, som gør ondt og hjælpe dig med at rumme det, indtil en ny vej åbner sig.
Du er velkommen til at tage kontakt, hvis du vil høre mere om terapien. Nogle har brug for en lille forsamtale over telefonen, andre skriver et par linjer i en mail – begge dele er helt fint.

Praktisk
Terapien foregår på Nørrebro – online terapi er også en mulighed.
Jeg tilbyder samtaleterapi til 400 kr. pr. session – som en del af mit sidste år som
studerende ved Psykoterapeutisk Institut
(350 kr. hvis du er på SU/ledig).

Jeg arbejder inden for Dansk Psykoterapeutforenings etiske retningslinjer og har
naturligvis tavshedspligt.
Afbud senest 24 timer før – ved for sent afbud opkræves fuldt beløb.

Book et forløb hos mig via:

  • Mail: LindemannPsykoterapi@gmail.com
  • Instagram: @Lindemann_Psykoterapi
  • Tlf. 60175144

Tilmeld dig infoaftenen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.