Book en tid
Isabel Liv Karlsen
Om mig
Mit navn er Isabel Liv Karlsen, og jeg er 52 år. Mit liv har været præget af både glæder, tab, overgange og dybe indre forvandlinger. Den livserfaring kombinerer jeg med min faglige viden og min evne til at møde mennesker i øjenhøjde – og det bringer jeg med ind i det terapeutiske rum.
Jeg tilbyder psykoterapi til dig, der ønsker at arbejde med dig selv i trygge, respektfulde og nærværende rammer. Sammen skaber vi et rum, hvor du kan være helt dig – med alt, hvad du rummer. Her bliver dine tanker, følelser og livserfaringer mødt med varme, åbenhed og uden fordømmelse.
Jeg er et indfølende og engageret menneske, der brænder for at støtte andre i at leve med større nærvær, selvforståelse og frihed. Jeg har selv gået vejen – ryddet op i min egen bagage og turdet møde det sårbare og uperfekte i mig. Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at blive mødt med ro, respekt og ægte interesse. Det er netop dette nærvær, jeg stræber efter at give dig.
Min baggrund som lærer har givet mig mange års erfaring med børn og unge, der har sociale og emotionelle udfordringer – ofte i tæt samarbejde med deres familier. Denne erfaring har givet mig en dyb respekt for menneskers forskelligheder, sårbarheder og styrker.
Sideløbende har jeg videreuddannet mig som psykoterapeut og er nu i gang med mit fjerde og sidste år på Psykoterapeutisk Instituts 4-årige uddannelse. Derudover arbejder jeg hos Jakob Lund, hvor jeg færdiggør min uddannelse som åndedræts-, yoga- og meditationslærer. Den kropslige tilgang er en vigtig del af mit terapeutiske arbejde, og jeg inddrager gerne kroppen og åndedrættet – hvis det giver mening for dig.
Hvorfor vælge psykoterapi?
Psykoterapi er en meningsfuld og ofte livsforandrende proces. Det er et trygt rum, hvor du i dit eget tempo kan arbejde med følelser, mønstre og livstemaer. Du behøver ikke nødvendigvis stå midt i en krise for at få gavn af terapi – det kan også være for dig, der ønsker mere ro, balance eller en dybere kontakt til dig selv.
Du kan fx have gavn af terapi, hvis du oplever:
- Indre uro, angst eller stress
- Lavt selvværd, perfektionisme eller selvkritik
- Sorg, tab eller livsovergange
- Gentagne mønstre i relationer
- Følelse af tomhed eller fastlåsthed
- Et ønske om personlig eller spirituel udvikling
Sådan arbejder jeg
Jeg møder dig med nysgerrighed, respekt og åbenhed. Det er dig, der er ekspert i dit eget liv, og jeg støtter dig i at undersøge, forstå og forandre det, der står i vejen for, at du kan leve det liv, du længes efter. Vi arbejder med tanker, følelser og kropslige fornemmelser – altid i et tempo, der føles trygt og meningsfuldt for dig.
Praktisk information
Samtalerne foregår i Psykoterapeutisk Instituts lokaler på Nørre Farimagsgade 13, 2. th., tæt på Nørreport Station i København. Hver session varer 60 minutter.
Da jeg er under uddannelse, tilbyder jeg samtaler til en reduceret pris på 450 kr.
Jeg arbejder inden for Dansk Psykoterapeutforenings etiske retningslinjer og har naturligvis tavshedspligt.
Du er meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om dine behov og forventninger til et forløb.
Tlf.: 27 48 82 08
Mail: isabelmarialiv@outlook.dk