fbpx

Marie Lindholt Andersen

Én at tale med om det, der er svært
Som led i min uddannelse til psykoterapeut tilbyder jeg psykoterapi til reduceret pris. 

Hvorfor gå i psykoterapi?
Psykoterapi er en fortrolig samtale, hvor du kan vende de oplevelser, tanker og følelser, som fylder i dit liv, og som er svære at tumle med alene. 

Det kan være, du er trist uden helt at vide hvorfor. Måske føler du dig stresset eller har svært ved at se meningen med det hele. Du oplever måske konflikter i dine relationer til familie og venner. Eller også har du bare lyst til at lære dig selv bedre at kende og blive klogere på, hvorfor du reagerer, som du gør. 

Tit kan man komme langt med at tale med venner eller familie, men det kan også være rart med et rum, der er helt dit. 

Sammen kan vi undersøge, hvordan du kan komme til at leve livet bedre i overensstemmelse med dine egne ønsker og værdier. Et liv som giver mening for dig. 

Praktisk
Terapien foregår i Roskilde på  Hedegade 15, 1. sal. 

Hver session varer en time og koster 350 kr. Du er velkommen til at kontakte mig for at høre mere eller bestille tid. 

Om mig
Jeg er på 4. og sidste år af psykoterapeutuddannelsen.

Jeg er 41 år gammel og bor i Roskilde med mine to børn. Jeg er uddannet i organisationspsykologi og arbejder ved siden af mit studie med ledelses- og kompetenceudvikling. 
Jeg har selv haft glæde af terapi, og har oplevet hvordan det kan være med til at løsne op for dét, der virker uoverskueligt og fastlåst, og give nye handlemuligheder. 

Mit fokus vil være at hjælpe dig til at forstå dig selv bedre og håndtere det, du slås med. 

Jeg glæder mig til at høre fra dig. 

 

  

Tilmeld dig infoaftenen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.