Om Psykoterapeutisk Institut
Psykoterapeutisk Institut ligger i hjertet af KøbenhavnOm stedet
Psykoterapeutuddannelse i hjertet af København
Psykoterapeutisk Institut i København tilbyder en psykoterapeutuddannelse i smukke og rolige omgivelser midt i byen. Vi holder til på Nørre Farimagsgade 13 og med udsigt til H.C. Ørstedsparken og kun få minutters gang fra Nørreport Station og det stemningsfulde Nansensgade-kvarter, kendt for sine caféer og spisesteder.
Når du træder ind ad døren, mærker du straks den varme og rolige atmosfære. Vores lyse undervisningslokaler skaber de bedste rammer for fordybelse, læring og personlig udvikling.
Instituttet rummer to undervisningslokaler, fire mindre rum, en hyggelig lounge og et stort køkken, hvor du kan lave kaffe, forberede frokost eller tage et stykke frisk frugt, som altid står fremme. Du er også velkommen til at nyde din medbragte mad her eller udforske de mange frokoststeder i området.
Vi inviterer dig til at deltage i et af vores informationsmøder, hvor du kan høre mere om vores psykoterapeutuddannelse og opleve stemningen og de smukke lokaler på Psykoterapeutisk Institut i København.