Optagelseskriterier

Optagelseskriterier til Psykoterapeut-uddannelsen

Optagelse på vores psykoterapeut uddannelse på Psykoterapeutisk Institut forudsætter:

For at blive optaget som studerende på Psykoterapeutisk Institut, skal den kommende studerende leve op til optagelseskrav.

Der kan søges om optag på enten kvote 1, eller på dispensation på kvote 2 eller kvote 3.

Kvote 1

  • Grunduddannelse: lang eller mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig karakter, som for eksempel lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, læge, psykolog eller fysioterapeut. En uddannelse som for eksempel præst kan også være relevant.
  • Erhvervserfaring inden for din grunduddannelses fagområde svarende til mindst tre års fuldtidsarbejde.

Kvote 2

Hvis din grunduddannelse ikke er af psykologisk, pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig karakter, er det muligt at blive optaget via dispensation på kvote 2. Dette kræver:

  • En lang eller mellemlang videregående uddannelse, eksempelvis en kandidatuddannelse eller professionsbachelor.
  • Erhvervserfaring svarende til mindst tre års fuldtidsarbejde inden for et job med mellemmenneskelig kontakt.

Ved optag på kvote 2 udarbejder Psykoterapeutisk Institut en skriftlig begrundelse for, hvorfor der er givet dispensation. Denne udleveres til den studerende.

Kvote 3

Hvis din grunduddannelse ikke er af psykologisk, pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig karakter, på kandidat- eller professionsbachelorniveau, kan du i særlige tilfælde blive optaget med dispensation. Dette kræver:

  • En grunduddannelse af mindst tre års varighed
  • Fem års erhvervserfaring (lønnet/ulønnet) med mellemmenneskelig kontakt (ledelse med personalekontakt, sociale projekter, netværksgrupper, rådgivning, støtte-kontakt, vejledning o.lign.)

Kvote 2+3: Ansøgere, der optages på dispensation, vil vurderes individuelt og ud fra en helhedsbetragtning, hvor også uddannelsesniveau, alder, modenhed, motivation og erhvervserfaring klarlægges og vurderes.

Vurderingsparametre for optagelse

Følgende parametre er i spil for den samlede vurdering af, om en studerende kan optages på studiet (A-C).

A: Modenhed og motivation

Forudsætter, at ansøgeren:

  • Udviser modenhed og evne til at kunne forholde sig reflekteret til sig selv og andre.
  • Er motiveret for uddannelsen ved at udvise og være åben overfor at arbejde med sig selv og involvere sig personligt aktivt i undervisningen.
  • Er villig til at være nysgerrig på andres proces og måder at se verden på.
  • Er indforstået med den oplevelsesorienterede arbejdsmetode og det humanistiske menneskesyn.
  • Ansøgeren udviser psykisk robusthed nok til at kunne håndtere og drage nytte af den integrative metodiske tilgang.

B: Studieegnethed

    Ansøgeren skal kunne læse, forstå og gøre sig forståeligt på dansk, samt være i stand til at tilegne sig teoretisk viden. Ansøger skal desuden enten være i stand til at skrive en akademisk opgave på niveau 7 i kvalifikationsrammen for livslang læring, eller motiveret for selvstændigt at opnå kompetencer til at kunne skrive en sådan opgave.      
                                                    

    C: Erfaring med ansvar for andre mennesker

    Ansøgeren skal kunne dokumentere erfaring med ansvar for andre mennesker.

    Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive.
    Her kan du ansøge om optagelse på uddannelsen til psykoterapeut på Psykoterapeutisk Institut. Vi optager hvert efterår til august samt hvert forår til februar. Hvis du vil læse mere om optagelse og pris på uddannelsen, kan du læse mere under “uddannelsen” her på hjemmesiden. Når du har sendt en ansøgning, vil du blive kontaktet af Instituttet med henblik på en optagelsessamtale.