Individuel terapi af psykoterapeuter i København

Er du udfordret og mangler en hjælpende hånd, til at komme oven på igen?
Bestil en tidSe psykoterapeuter

Om individuel terapi

I denne terapiform arbejder du alene med din terapeut. Terapien former sig som en almindelig samtale, dog med den forskel, at samtalen er koncentreret om de ting i dit liv, der er svære for dig, og at du hjælpes til at fastholde din opmærksomhed på centrale og dybereliggende dele af dit liv.
Emnerne i terapierne er alt, hvad der har betydning for dig – og udgangspunktet er dine personlige oplevelser af, hvad det vil sige at være dig, både alene med dig selv og sammen med andre.
Vi arbejder med eksistentielle menneskelige problemstillinger, hvor terapeuten bliver din fortrolige i en periode af dit liv, hvor du har brug for hjælp.

Efter den første samtale indgår vi – såfremt du synes, at du føler dig tryg og din terapeut vurderer, at hun er istand til at hjælpe dig – en mundtlig kontrakt, hvor du får at vide, hvor ofte og hvor længe det vil være en god idé at gå til samtaler. Kontrakten kan brydes af dig, hvis du ikke synes, du får nok ud af forløbet.

Vi følger Psykoterapeutforeningens etiske regler

Vi har således tavshedspligt, og vi udtaler os kun til myndigheder, forsikringsselskaber o.l. i samråd med vores klienter. I de tilfælde, hvor social- og sundhedsforvaltningerne henviser og betaler for psykoterapien, er vi og vores klienter bundet til en grad af oplysningspligt vedrørende det terapeutiske forløb. Udtalelser vedrørende dette vil ligeledes finde sted i samråd med klienten.

Bestil en tid

Det er ikke for sent at tage handling. Bestil tid i dag og få hjælp af en psykoterapeut.

Problemstillinger

Hvilke problemer kommer vores klienter typisk for at få hjælp til?

  • det er svært at tage en beslutning, som får betydning videre frem i livet
  • der er opstået vanskeligheder på arbejdspladsen
  • tanker om skilsmisse
  • ægtefællen ønsker skilsmisse
  • lavt selvværd
  • stress
  • du har været offer for vold eller trusler om vold
  • pludseligt opståede ydre begivenheder, som giver uro og smerte
  • utilfredshed med tilværelsen og mangel på livsenergi
  • mangel på glæde over sit liv, til trods for at det udadtil ser godt ud
  • undren over sine egne reaktioner
  • skyhed og generthed
  • præstationsangst som støder sammen med ambitionerne
  • sorg
  • kedsomhed
  • utilfredshed
  • der er dukket smertefulde oplevelser op fra fortiden
  • behov for en fortrolig samtalepartner om svære emner

Uddannede psykoterapeuter

Vores nyligt uddannede psykoterapeuter tilbyder terapi, som du kan læse mere om her på hjemmesiden. Terapeuterne stiller alle deres egen pris og har muligvis også et bestemt område eller en problematik, som de foretrækker at arbejde med.

Terapien foregår ikke på instituttet, men skal i stedet aftales indbyrdes med terapeuten.

Uddannede psykoterapeuter

Ingen resultater..

Psykoterapi til reduceret pris

Ud over det faglige niveau er vi på Psykoterapeutisk Institut ganske opmærksomme på, at terapi langt hen ad vejen er et håndværk, du lærer, mens du udfører det. Derfor tager vores studerende udefrakommende klienter i terapi, såkaldte træningsklienter. Disse sessioner går under navnet Terapeutiske Træningssamtaler (TTS).

Formålet med disse samtaler er naturligvis træning i den terapeutiske relation. Den studerende vil undervejs få tæt supervision hos en uddannet psykolog/psykoterapeut, og dermed mulighed for at diskutere og klarlægge væsentlige aspekter af terapien.

Prisen er 400 kr. per session.

Terapien finder sted i Psykoterapeutisk Instituts lokaler på Nørre Farimagsgade 13, 2. th. 1364 KBH K

Ring på tlf: 2891 3888 – så henviser vi til en af vores dygtige studerende.  Du kan også læse om vores dygtige studerende her på siden.

Psykoterapeuter under uddannelse

Ingen resultater..