Terapi hos Psykoterapeutisk Institut
Har du brug for individuel- eller parterapi?
Om psykoterapi
Psykoterapi er et professionelt, relationelt arbejde, hvor mennesker arbejder med og deres følelsesliv, relationer og udfordringer i et trygt og fortroligt rum.
På Psykoterapeutisk Institut tager psykoterapi udgangspunkt i en relationel, udviklingspsykologisk og neuroaffektiv forståelse af mennesket. Vi ser menneskers psykiske liv som formet i relationer – gennem tilknytning, følelsesmæssige erfaringer og de måder, vi har lært at beskytte os selv på i mødet med sårbarhed, skam og belastning.
I psykoterapi arbejdes der med at forstå disse mønstre – både i tanker, følelser, kropslige reaktioner og relationelle dynamikker. Når det, der tidligere har været ubevidst eller svært at rumme, bliver mødt med opmærksomhed og forståelse, kan der opstå nye muligheder for kontakt, regulering og udvikling.
Psykoterapi handler derfor ikke kun om at reducere symptomer, men om at styrke menneskers evne til selvforståelse, mentalisering, differentiering og levende kontakt med sig selv og andre.
Uddannede psykoterapeuter
Terapien foregår ikke på instituttet, men skal i stedet aftales indbyrdes med terapeuten.
Uddannede psykoterapeuter
Psykoterapi til reduceret pris
Ud over det faglige niveau er vi på Psykoterapeutisk Institut ganske opmærksomme på, at terapi langt hen ad vejen er et håndværk, du lærer, mens du udfører det. Derfor tager vores studerende udefrakommende klienter i terapi, såkaldte træningsklienter. Disse sessioner går under navnet Terapeutiske Træningssamtaler (TTS).
Formålet med disse samtaler er naturligvis træning i den terapeutiske relation. Den studerende vil undervejs få tæt supervision hos en uddannet psykolog/psykoterapeut, og dermed mulighed for at diskutere og klarlægge væsentlige aspekter af terapien.
Prisen er 400 kr. per session.
Terapien finder sted i Psykoterapeutisk Instituts lokaler på Nørre Farimagsgade 13, 2. th. 1364 KBH K
Ring på tlf: 2891 3888 – så henviser vi til en af vores dygtige studerende. Du kan også læse om vores dygtige studerende her på siden.


















