fbpx

Kroppen husker

Livet og de udfordringer der følger med, sætter sine spor i kroppen. Har du været udsat for voldsomme oplevelser, kan de blokere for at dit nervesystem fungerer normalt. Kroppen kan blive låst fast i en slags stressreaktion.

 

Hver gang vi udsættes for stærke psykiske påvirkninger, lagres oplevelserne i kroppen. Forklaringen er at finde i hjernen, som overordnet er delt i tre hovedområder: Den ældste del, hjernestammen eller ”krybdyrhjernen”, det nyere limbiske område, som vi har til fælles med andre pattedyr, og den nyeste del, hjernebarken, som vi mennesker er ene om at have.

Hjernestammen styrer vores instinktive og ubevidste funktioner, det limbiske system styrer det følelsesmæssige, og hjernebarken styrer vores bevidsthed – det der gør os klar over at vi er til, og gør at vi kan tænke abstrakt.

 

Når vi udsættes for noget voldsomt og uventet, er der ikke tid til at overveje forskellige løsningsmodeller og vælge bevidst. Derfor tager hjernestammen over: Vi reagerer instinktivt – ved hjælp af de samme mekanismer som eksempelvis et dådyr ville bruge. Det er hurtigt, effektivt – måske endda livreddende.

Rikke tilbyder terapapi til reduceret pris – klik herunder for at høre mere. 

Vi trækker med andre ord på vores urinstinkter fra fortiden, hvor det gav god mening at bruge de såkaldte kæmp-, flugt- eller frys-reaktioner når vi følte os truede. Eksempelvis at kæmpe eller flygte når man mødte et rovdyr, eller ”fryse” – spille død – så man havde en chance for at blive valgt fra af rovdyret, eller måske kunne få en chance for flugt senere.

 

I dag er det sjældent relevant med kamp- eller flugt-reaktioner. Vi kan ikke kæmpe os ud af eller flygte fra f.eks. en trafikulykke, og bliver man udsat for overgreb af voldelig eller seksuel karakter, ser man ofte at ofret reagerer med at ”fryse” i situationen. På den måde holder man den energi man ellers ville bruge på at kæmpe eller flygte, inde i kroppen. Der sker en opspænding i nervesystemet – man kan sige at ens reaktioner er sat ”på hold” og venter på at kunne komme til udtryk.

 

En opspændning i nervesystemet, som vi i dag kalder for angst, bekymringer eller stress – tilstande som både kan være forbigående eller sætte sig som kroniske lidelser.

 – af Rikke lund Mortensen 

Tilmeld dig infoaftenen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.