fbpx

Book en tid

Dorte Haxman

Hvorfor gå i terapi?

Er du ligesom jeg og mange andre, vil du nok have oplevet, at livet nogle gange byder på lidt mere, end vi tror, vi kan klare. Det kan eks. være kriser, sorg, stress, uafklarede følelser, selvværd, identitet eller grænseproblematikker. 

Måske oplever du igen og igen udfordringer i det relationelle. Eller måske er du træt af selvdestruktive handlinger og gamle mønstre. Temaerne for at gå i terapi kan være mange, dette er blot nogle, og de overlapper ofte hinanden. 

Hvad end det er det ene eller det andet, kan man have behov for en at tale med. En der lytter, møder og forstår. I mit rum vil jeg med en empatisk og nysgerrig tilgang  – sammen med dig – undersøge din situation, og hvordan den påvirker dit liv her og nu.

Jeg er i gang med den sidste del af min uddannelse som psykoterapeut og søger i den forbindelse træningsklienter. Prisen er 350,- pr. session, som går til min obligatoriske supervision. Terapien foregår i Nivå, Nordsjælland. 

Om mig

Jeg er uddannet pædagog og har i en årrække arbejdet med mennesker både under og over 18 år med misbrugsproblematikker, adfærdsvanskeligheder, personlige kriser og i den forbindelse mangel på egenomsorg. 

Jeg er nysgerrig på mennesket bag facaden og på de mestringsstrategier, der ofte spænder ben for os. Desuden beundrer jeg menneskets vilje til at leve/overleve og ønske forandring trods modgang. Nogle gange svigter viljen, og man mister overblikket. Netop der kan man have brug for en at tale med. Og sådan en er jeg. 

Glæder mig til at høre fra dig.

Dorte Haxman. 

 

 

Tilmeld dig infoaftenen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.