Vibeke Vinther Jørgensen
Det er vigtigt, at vi lærer at lytte til os selv
Jeg tror på, at når vi får lov til at mærke rigtigt efter og beskrive, hvad vi oplever uden vurderinger og afbrydelser, er vi selv i stand til at afgøre, hvad der er sandt og føles rigtigt for os.
Det er dig, der er eksperten i dit liv. Som terapeut giver jeg dig plads og lytter til det du kommer med, og som fylder lige her og nu. Undervejs vil jeg støtte og hjælpe dig med at være opmærksom på, hvordan både dine tanker, følelser og kropslige sansninger kan være hjælpsomme ‘stemmer’ for dig i processen med at opnå større klarhed og selvindsigt. Sammen arbejder vi med de mønstre og overbevisninger, der måske forhindrer dig i at leve det liv, du ønsker, så du kan handle frit og træffe selvstændige valg.
Hvorfor vælge psykoterapi?
Forudsætningen for at få udbytte af terapi er, at vi kan etablere en ligeværdig og tillidsfuld relation i et trygt og professionelt rum, hvor du oplever, du kan tale om alt det, du har på hjerte, fx:
- Har du en oplevelse af, at dit liv er stødt ind i udfordringer og har taget omveje, du har svært ved at komme tilbage på sporet fra?
- Har du svært ved at sætte grænser og give udtryk for din mening?
- Overvældes du af dine følelser eller har svært ved at mærke og vise dem?
- Føler du dig sorgfuld, trist eller tom?
- Er du ensom, når du er alene og måske også, når du er omgivet af andre mennesker?
- Bekymrer du dig ofte og savner retning og mening i dit liv?
- Mærker du kropslig uro og ubehag uden at vide, hvad det skyldes?
- Har du en højlydt indre kritiker, som taler dit selvværd ned og giver dig præstationsangst?
- Fylder hverdagsopgaverne så meget, at du føler dig stresset og mangler livfuldhed og energi?
Min baggrund:
Jeg underviser og er studievejleder for unge og voksne bl.a. i klasser med psykisk sårbarhed. Jeg har stor erfaring med kommunikation, konflikthåndtering og feedback og er særligt optaget af personlige trivsels- og motivationssamtaler samt gruppevejledning.
Du er meget velkommen til at kontakte mig for at finde ud af, om terapi kunne være noget for dig.
Pris: 400 kr. pr. time som går til betaling af lokaleleje og supervision.
Sted: Psykoterapeutisk Institut, Nørre Farimagsgade 13, 2. th., 1354 København K.
Kontakt: vintherterapi@gmail.com
Tlf: 61 65 86 97