Book en tid
Büsra Serbest
Føler du dig fastlåst, overvældet eller som om du har mistet forbindelsen til dig selv? Måske er du ramt af indre uro, har svært ved at mærke dine egne behov, eller oplever, at gamle mønstre gentager sig i dine relationer. Det kan også være, du står midt i en livskrise, kæmper med skam, stress eller en følelse af ikke at være god nok.
Hvis du længes efter mere klarhed, ro og forståelse – og et rum hvor du trygt kan være dig selv – så er terapi måske et næste skridt.
Jeg tilbyder psykoterapi til reduceret pris som led i mit sidste år af psykoterapeutuddannelsen. Samtalerne foregår i et nærværende og fortroligt rum, hvor vi sammen undersøger det, der fylder – i dit tempo og med respekt for dine oplevelser.
Terapien kan foregå på dansk eller tyrkisk, alt efter hvad der føles mest trygt og meningsfuldt for dig.
Terapien kan støtte dig, hvis du:
Kæmper med angst, skam, skyld eller uro
Føler dig følelsesmæssigt overvældet eller mentalt udmattet
Har svært ved at mærke dine egne behov og grænser
Oplever gentagne mønstre i relationer, der spænder ben
Står i svære overgange, sorg eller identitetskriser
Har udfordringer relateret til kulturelle problemstillinger eller lever mellem flere kulturer
Søger dybere selvforståelse og mening i livet
Hvem er jeg?
Jeg er under afslutning af psykoterapeutuddannelsen på Psykoterapeutisk Institut og har en baggrund som ergoterapeut med flere års erfaring i arbejdet med mennesker i komplekse livssituationer. Min tilgang er oplevelsesorienteret og funderet i fænomenologisk metode, emotionsfokuseret terapi (EFT), neuroaffektiv udviklingspsykologi og mentalisering.
Derudover har jeg erfaring med coaching, NADA (øreakupunktur) og samtaler, der understøtter personlig udvikling, regulering og afklaring. Jeg har fokus på at skabe et rum, hvor du kan møde dig selv med større forståelse og mod – og slippe det, der ikke længere tjener dig.
Praktisk information
Terapi tilbydes i Albertslund i rolige omgivelser med gratis parkering
Der er også mulighed for online terapi
En session varer 50 minutter og koster 400 kr.
Prisen dækker supervision og kvalitetssikring
Jeg tilbyder en uforpligtende, afklarende telefonsamtale, inden vi eventuelt starter et forløb
Afbud skal ske senest 24 timer før – ellers opkræves beløbet
Jeg har tavshedspligt og arbejder efter Dansk Psykoterapeutforenings etiske retningslinjer
Kontakt
📞 Tlf: 25 555 300
📧 Mail: Busra13serbest@gmail.com
🌐 Hjemmeside: www.ditindrejeg.dk
📱 Instagram: @ditindrejeg
Jeg glæder mig til at møde dig – og støtte dig på vejen hjem til dig selv.
—
Büsra Serbest
Psykoterapeutstuderende (4. år)
Ergoterapeut, coach og NADA-behandler
www.ditindrejeg.dk