fbpx

Helene Holst Echwald

Hvordan er det at være dig?

Befinder du dig et sted i dit liv hvor du har brug for noget, uden helt at kunne definere hvad det er? Kender du det at være urolig, ked af det, eller måske har du vanskeligt ved at mærke efter? Måske er du bedre til at hjælpe andre, end til at passe på dig selv og bede om hjælp til det, du har brug for? Eller har du et ønske om at udvikle dig og folde dig mere ud som den du er?

Måske har du været ude for noget, som gør at du befinder dig i et sted i dit liv med følelsesmæssige udfordringer?

Der kan være mange grunde til at gå i terapi.

Vi bevæger os alle gennem livet med op og nedture, vi møder glæder og sorger der kan passere forbi eller blive hængende for længe og overvælder os.

Oplever du noget er blevet hængende for længe, der ikke passer til dig og gør det svært for dig at leve dit liv som du ønsker det eller har du været ude for noget der har ændret vilkåret for dit liv?

Så kan det være en god ide at tale med nogen om det.

Jeg tilbyder en psykoterapeutisk samtale i et venligt, trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen undersøger det, der fylder i dit liv lige nu og her. En samtale, der med ro og nærvær, kan være med til at støtte dig, give dig større indsigt i dig selv og hjælpe dig på din egen personlige rejse.

 Hvis du er blevet nysgerrig på om den psykoterapeutiske samtale, jeg kan tilbyde, er noget for dig, er du velkommen til at kontakte mig.

Lidt om mig:

Jeg er uddannet, Modist, pædagog og psykoterapeut. For mig er det en styrke at have erfaring fra flere fag, det har givet mig en forståelse for at ”det helt rigtige for mig” kan være mange forskellige ting, på forskellige tidspunkter i mit liv.

Mit daglige arbejde er derfor også stykket sammen af flere dele. Jeg tilbyder individuelle psykoterapeutiske samtaler, producere kostumedele for teater og arbejder med mennesker der befinder sig i akutte sårbare situationer.

Det praktiske:

En samtale à 60 minutter koster 850 kr.

Du kan betale kontant eller med mobile pay.

Samtalerne afholdes i ”Hvidehus” Valbygårdsvej 64 A. 2500 Valby.

Jeg er medlem af psykoterapeutisk forening, følger deres etiske regler og har tavshedspligt.

Du kan kontakte mig på mail:   helene@echwald.com

Aflysning senest 8 timer før for at undgå gebyr på 400 Kr.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Venligst Helene

Tilmeld dig infoaftenen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.