Book en tid
Helle Max Martin
Nye veje til livsmod og selvindsigt
Oplever du vanskeligheder i dit liv, som tynger eller forvirrer dig? Måske er du i en krise eller møder problemer igen og igen – i dine relationer, på arbejdet eller studiet eller i forhold til dig selv.
Psykoterapeutiske samtaler kan hjælpe dig til at tackle psykiske og personlige problemer og lære dig selv at kende på en ny måde.
Sammen mig kan du få et forløb, der kan give dig større selvindsigt og mod til at skabe forandring og komme videre i dit liv.
Min tilgang
Som klient får du en respektfuld og empatisk støtte, når vi sammen undersøger og analyserer de forhold i dit liv, som du er optaget af. Jeg vil møde dig professionelt og med varme, så du kan føle dig tryg og fri til at tale om det, der ligger dig på sinde.
Jeg er uddannet antropolog og har lang erfaring med samtaler om svære emner fra mit arbejdsliv og som rådgiver på Livslinien. Lige nu er jeg er i gang med sidste etape af uddannelsen på Psykoterapeutisk Institut og tilbyder samtaleforløb til lav pris. Jeg får supervision af en erfaren terapeut for at støtte op om min faglige udvikling og sikre kvaliteten i dit forløb.
Det praktiske
Samtalerne foregår på Psykoterapeutisk Institut, Nørre Farimagsgade 13, 2.th., København K. eller online
Vi starter med en gratis forsamtale. Efterfølgende samtaler koster 400 kr. pr. session af 60 min. Beløbet går til supervision.
Jeg har tavshedspligt og følger Psykoterapeutforeningens etiske retningslinjer (https://psykoterapeutforeningen.dk/radgivning/fag-og-etik/etikregler).