fbpx

Jette Holmelin

Nærværende og respektfuld samtaleterapi i trygge rammer

Har du været ude for en udfordret opvækst eller oplevet tab, der har medført afsavn og sorg, som forhindrer dig i at være dig selv og leve det liv, du gerne vil? Og har du lyst til sammen med mig at udforske, hvorfor du er, som du er, og hvad der skal til for at ændre og udvikle dine mestringsstrategier?

 Jeg hedder Jette og er fjerdeårs-studerende på Psykoterapeutisk Institut, og søger derfor træningsklienter til en nedsat pris på 350 kr. i timen. Sideløbende med de terapeutiske træningssamtaler modtager jeg løbende supervision. 

Jeg er uddannet sygeplejerske og socialpædagog og har arbejdet inden for begge brancher i mange år. I 2019 blev jeg færdig som krise- og sorgterapeut, og jeg arbejder i en samtalegruppe for raske søskende til kræftsyge børn. Hvis du tænker, at dette kunne være noget for dig, kan du booke en tid hos mig. De terapeutiske samtaler foregår på Psykoterapeutisk Institut, Nørre Farimagsgade i det indre København. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Jette Holmelin.

Tilmeld dig infoaftenen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.