fbpx

Karin Fabricius

Tag hånd om det svære i dit liv med psykoterapi til reduceret pris.  Bøvler du med svære relationer til dig selv eller til andre? Har du svært ved at sige til og fra, eller mærke hvad du egentlig vil? Står du i en akut krise eller savner du “bare” større indsigt i dig selv og dine behov?

Gennem undersøgelsen af dine følelser, tanker og handlemønstre bliver du klogere på, hvordan du skal håndtere det, der spænder ben for dig. Udfordringerne viser sig måske i forholdet til den familie eller kolleger – eller i forholdet til dig selv. Måske kender du at føle dig ensom, nedtrykt, bekymret, selvkritisk etc. Eller måske savner du mere glæde og selvværd. Gennem samtaleterapi hjælper jeg dig til at finde styrke og selvbevidsthed til at tage hånd om det, der står i vejen for din livsglæde.

Terapi til nedsat pris.  Jeg skal i gang med 4. og sidste år af min psykoterapeutuddannelse. Som led i uddannelsen tilbyder jeg terapi til 350 kr. Beløbet går til obligatorisk supervision fra en erfaren terapeut, så jeg kan støtte dig og din proces bedst mulig. Alle samtaler er fortrolige, varer 60 min. og foregår i København eller efter aftale. 

Min baggrund. Jeg er oprindelig uddannet cand.mag. i psykologi og har igennem de sidste 20 år arbejdet med udvikling af mennesker og relationer i organisationer. Jeg er 50 år, fraskilt og mor til 3. Jeg elsker arbejdet med at støtte andre til at finde større afklaring og handlekraft, og vil også meget gerne støtte dig. 

Kemi skal der til, og jeg tilbyder indledningsvist en 20 min. gratis samtale, så du kan fornemme, om du vil prøve træningsterapi hos mig. Du er også altid velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere. 

Jeg glæder mig til at møde dig 🙂

Karin Fabricius

 

Tilmeld dig infoaftenen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.