fbpx

Mette Storgaard

På vej til forandring

Er du et sted lige nu, hvor du oplever, at du bliver holdt fast i nogle uhensigtsmæssige mønstre, at dine relationer til andre mennesker er problemfyldte, at du ikke har overskud til noget, du føler dig måske ensom og alene med dine tanker…

eller noget helt andet, der holder dig tilbage fra at leve det liv, du kunne tænke dig?

Det kan du ændre på.

I terapi kan du sammen med mig få lys på, hvad der står i vejen for, at du kan leve dit liv, som du ønsker eller opdage, hvad du ønsker af livet.
Du kan komme tættere på, hvem du er, og hvem du ikke er.
Sammen skaber vi et trygt og autentisk rum, hvor vi arbejder med det, du har brug for at arbejde med.

Jeg hedder Mette, og i min opvækst har jeg selv haft erfaring med alkoholmisbrug, og hvad der følger med i kølvandet på det.
Derfor har jeg også stor indsigt i angstilstande, tilknytningsmønstre, og hvordan din opvækst kan have stor betydning for, hvordan dine relationer udmønter sig i dit voksenliv. 

Jeg har gennem mit arbejde som socialpædagog, lærer og psykoterapeut stor erfaring med at arbejde med mennesker, der står svære steder i livet. 
Som psykoterapeut er jeg din trygge person, der kan gå vejen med dig i din process frem mod større selvbevidsthed. 

Psykoterapi er samtale, hvor vi tager udgangspunkt i det, du kommer med her og nu. Du er eksperten, og jeg tager dig i hånden og følger dig gennem din proces på en fordomsfri, autentisk og accepterende måde.
Hvis du tænker, at jeg kan være den, der kan hjælpe dig med at skabe forandring i dit liv, så ringer eller skriver du til mig for en uforpligtende samtale, hvor vi finder ud af, om et terapeutisk forløb hos mig, kunne være noget for dig. 

Jeg glæder mig til at møde dig!

Kærlig hilsen Mette

Alt det praktiske
Session 60/90 minutter…….750.-/900.-
Terapien foregår i København eller Roskilde
Book en tid på min hjemmeside – se info øverst på siden 

Tilmeld dig infoaftenen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.