fbpx

Oplevelsesorienteret psykoterapi

Vores uddannelse har sit udspring i en erkendelse af, at mange af de erhvervsgrupper, der arbejder professionelt med andre mennesker – i form af pleje, behandling, servicering, undervisning og ledelse – i deres uddannelsesforløb ofte ikke har erhvervet tilstrækkelig indsigt i relationens og dialogens betydning for kvaliteten af deres arbejde. Ligesom disse grupper sjældent har fået lejlighed til at udvikle den grad af selvindsigt og relationelle kompetencer, der befordrer evnen til at etablere en konstruktiv, professionel dialog, skønt netop denne egenskab har stor betydning for kvalitetssikringen af deres arbejdsfunktion og deres erhverv.

Sigtet med uddannelsen er derfor at bidrage til, at personale og ledere i relationsorienterede jobs bliver bedre til at møde deres klienter, patienter, studerende eller ansatte og kolleger ud fra disses individuelle oplevelser af sig selv og af deres tilværelse. I praksis betyder det, at den professionelle terapeut bliver i stand til at møde andre mennesker uden forudfattede antagelser og begrebslige inddelinger.

Hovedsynspunkterne i det humanistiske og eksistentielle menneskesyn er:
– at mennesket er unikt og har en iboende stræben imod udvikling
– at det enkelte individ kun kan mødes og forstås ud fra individets egen oplevelse af sig selv og sin individuelle tilværelse
– at vi, som mennesker, hver især er ansvarlige for vore handlinger, vore valg og fravalg

Humanistisk/oplevelsesorienteret terapi lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Oplevelseorienteret psykoterapi har rødder i gestaltterapi, og humanistisk psykologi er inspireret af Carl Rogers klientcentrerede metode.

Tilmeld dig infoaftenen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.