fbpx

Sandra Brevadt

Står du i vejen for dig selv – og ønsker du forandring?

 Er du nysgerrig på at lære dig selv bedre at kende? Det kan være, du kender til følelsen af ensomhed, at du mangler selvtillid og selvværd, eller måske er du vokset op med misbrug i familien, som har sat sine spor. Livet stiller os overfor mange udfordringer, og nogle gange kan vi få følelsen af, at vi sidder fast i gamle adfærdsmønstre eller roller, som vi har svært ved at bryde ud af. Hér kan jeg hjælpe dig.

– Jeg kan tilbyde nærværende og omsorgsfuld  terapi, hvor der er plads til dig og det, der fylder i dit liv lige nu.

– Jeg kan hjælpe og støtte dig i at udforske, hvad der står i vejen for, at du kan leve det liv, du ønsker.

Jeg er psykoterapeutstuderende på mit fjerde og sidste år. Terapien foregår på Psykoterapeutisk Institut på Nørre Farimagsgade, og prisen er 350 kr. i timen. Jeg er naturligvis underlagt tavshedspligt og vil sideløbende modtage supervision og vejledning af Psykoterapeutisk Institut.

Om mig: Jeg er 34 år. De seneste 13 år har jeg arbejdet som stewardesse, hvor min hverdag har været præget af kontakten til mange forskellige slags mennesker. Jeg interesserer mig meget for, hvad der ligger til grund for de adfærdsmønstre, vi hver især har, og hvordan vi bliver mere klar på os selv, og på de ressourcer vi indeholder.

Jeg glæder mig til at høre fra dig. 

Sandra Brevadt

 

Tilmeld dig infoaftenen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.