fbpx

Sarah Hauge

Jeg tilbyder psykoterapi til unge og voksne der møder og mærker udfordringer på deres vej i livet.

Overvejer du om terapi er noget for dig?
Ønsker du forandringer i dit liv, og er du interesseret i at blive klogere på dig selv, dine følelser, dine grænser og dine handlemønstre?

Psykoterapi er samtaleterapi, der hjælper og støtter dig i at identificere og udforske de mønstre og den adfærd, der er med til at udfordre eller spænde ben for dig. Terapi kan hjælpe dig til at forstå dig selv bedre og udtrykke dine behov på en kærlig og tydelig måde, så du kan få større adgang til dine ressourcer og herigennem styrke din livskvalitet.

Hvorfor vælge terapi?
Der kan være mange grunde til at begynde i terapi. Måske oplever du, at du er et sted i dit liv, hvor du har brug for at få større klarhed over hvad du mærker indeni – i forhold til dig selv og i forhold til andre? Det kan være at du er trist uden helt at vide hvorfor? Måske føler du dig ensom, usikker, stresset eller fastlåst og oplever at du mangler nye handlemuligheder til at håndtere, det der står i vejen for dig?

Udfordringerne kan fx vise sig i dine relationer, i dit arbejdsliv, i konflikter eller i en følelse af at leve livet halvt. Det kan også være, at du står i en krise her og nu. Måske terapi er noget for dig?

Terapi hos mig
Gennem den terapeutiske samtale vil vi sammen undersøge de udfordringer du oplever eller måske ubevidst selv skaber. Jeg kan tilbyde dig nærværende og omsorgsfuld terapi, hvor der er plads til dig og det der fylder hos dig. Som terapeut er mit fokus at skabe et trygt, varmt og fortroligt rum, hvor vi nysgerrigt udfolder og arbejder med dét, der optager dig. Jeg fokuserer ikke på, hvad der er rigtigt eller forkert, men jeg er interesseret i sammen med dig at undersøge mønstre, nye perspektiver og afprøve mulige måder at være til stede i livet på, som er i bedre overensstemmelse med dine egne behov, ønsker og værdier.

Jeg er psykoterapeut MPF, godkendt af Dansk Psykoterapeutforening og uddannet på Psykoterapeutisk Instituts 4-årige psykoterapeut uddannelse.

Terapi til opstarts pris
Pris 500 kr. pr. session, 60 min, til og med 01.12.2022.
Derefter er prisen 750kr/timen.

Hvor og hvordan
Terapien foregår på Sluseholmen, Kenny Drews vej, København SV Der er mulighed for parkering og Bus 7a.

Jeg kan træffes på sarahhauge.terapi@gmail.com el. tlf. 31310912. Du er meget velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Tilmeld dig infoaftenen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.