fbpx

Signe Koefoed

Føler du dig låst i dit liv?
Kunne du godt tænke dig at finde ind til følelsen af at være dig og føle større frihed, glæde, passion og mening med livet?
Der kan være mange årsager til, at du har brug for et rum, hvor du, ud fra din livshistorie, kan forsøge at finde årsagen til, at du måske føler dig ufri, drænet for energi, mangler selvværd, oplever konstant uro og myldretanker eller andre udfordringer, der mindsker muligheden for at mærke livsglæde og kærlighed til dig selv og livet. 

Som din terapeut vil jeg gøre alt for at skabe et tillidsfuldt rum, hvor du føler dig set og mødt med empati, varme, nysgerrighed og åbenhed for, hvor du er i livet nu, med den bagage du har med dig. Hvilke begrænsende overbevisninger bærer du evt. rundt på for at kunne folde dig helt ud og være dig.
Jeg vil sammen med dig gå ind i et undersøgende rum og finde ud af ‘hvem er du’ og hvad det er, der bremser dig i at folde dig helt ud som menneske. Hvordan du, ved at blive bevidst om disse sider af dig selv, vil kunne opnå en større frihed i dit liv til netop at være den du er. 

Om mig:
Jeg hedder Signe Koefoed, og jeg bor i Rønne på Bornholm. Jeg søger træningsklienter som led i min uddannelse som psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut, hvor jeg er i gang med mit 3. år.
Jeg har hele mit arbejdsliv arbejdet med ledelse og arbejdsmiljø. Jeg har således mange års erfaring med at arbejde med menneskelige relationer og udvikling af potentiale hos det enkelte menneske. 

Praktisk:
Sessionerne er af 1 times varighed og koster 400 kroner. Pengene går til supervision af mig fra en erfaren psykoterapeut. 

Jeg har tavshedspligt og følger i øvrigt Psykoterapeutforeningens etiske retningslinjer. 

Sessionerne foregår i mit hjem: Slippen 4 i Rønne
(Evt. på Psykoterapeutisk Institut i København. Det taler vi om).

Ring eller skriv til mig for at høre nærmere, og lad os forsøge afklare hvad du har brug for i et terapeutisk rum.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Signe Koefoed

Tilmeld dig infoaftenen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.