Trine Svarrer
Psykoterapeut med speciale i spiseforstyrrelser.
Trines terapeutiske baggrund er psykoterapeut MPF, specialist i narrativ terapi fra DISPUK. Hun er særlig optaget af relationen mellem traumer, angst og spiseforstyrrelser og i at integrere kroppens responser i det psykoterapeutiske behandlingsarbejde. Trine har i sit terapeutiske arbejde et særligt fokus på traumearbejde, skam samt følger af følelsesmæssigt svigt.
Udover at supervisere på en række familie- og behandlingsinstitutioner arbejder hun til daglig som selvstændig psykoterapeut MPF med egen praksis i København.
Med en omfattende baggrund som socialrådgiver, supervisor og psykoterapeut har Trine en solid viden og stor terapeutisk erfaring inden for spiseforstyrrelser.
Hendes mangeårige arbejde både i psykiatrien ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Region Hovedstaden og som behandlingsansvarlig i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har givet hende en dyb indsigt i behandling og håndtering af spiseforstyrrelser.
Derudover er Trine foredragsholder og forfatter til en lang række faglige artikler om spiseforstyrrelser og narrativ terapi og har derudover de seneste seks år været tilknyttet DISPUK som ekstern konsulent og underviser.
Tlf. 31151737
Hjemmeside: www.trinesvarrer.dk