fbpx

Er du god til at drage omsorg for dig selv?

Mange mennesker er meget bedre til at tage sig af andre, end til at tage sig af sig selv. De stiller op, når der er brug for det, enten lytter, eller hjælper til med praktiske gøremål. Det kan både være i familien, overfor vennerne og på arbejdspladsen/studiet. Men når det gælder os selv, så er det svært. Især fordi det ofte betyder, at vi skal sige fra over for andre, eller lade opvasken stå for at få tid til at gøre noget godt for os selv. Og det kan være rigtig svært og give dårlig samvittighed. Derfor bliver det tit nedprioriteret, selvom vi egentlig har brug for det.
 
Man har måske også været vant til at passe så meget på andre, at man ikke har nogen erfaring med at passe på sig selv. Og det vækker måske negative følelser så som at føle sig egoistisk eller som et dårligt menneske.
 
Egenomsorg kan være alt fra at huske at trække vejret, læse en bog eller et blad, lytte til musik, tage et langt varmt bad, holde en ”pjække-dag”, til shopping, cafébesøg eller fysisk træning. 

Rikke tilbyder terapi til reduceret pris. Klik herunder for at læse mere:

Det kan også være egenomsorg at øve sig på at sige fra over for aktiviteter og mennesker, som ikke er gode for én. Alt efter hvordan ens liv ser ud, kan egenomsorg være at huske at have alenetid – eller huske at se familie og venner. Det kan være at tage sig tid til at lave en lækker frokost – eller give sig selv lov til at købe frokost ude.
 
Mange kommer til mig og fortæller, at de ofte ikke er til stede med det, som de er i gang med. De har så mange bekymringer om fremtiden, eller erindringer om svære ting fra fortiden, som hele tiden banker på. Og det tager meget energi. I den situation er egenomsorg vigtig for at have det godt fordi det er med til at opbygge vores styrke og modstandskraft. 
 
Det kan være svært at komme i gang med mere egenomsorg, hvis man har mange negative følelser forbundet med at passe på sig selv. Hvis det er tilfældet, kan det være rart at få hjælp hos en udenforstående.
 

Det at søge hjælp og behandling, når det er nødvendigt, er også at tage god vare på dig selv. Det er for mange et stort skridt – men et vigtigt et.
– Rikke Lund Mortensen

Rikke tilbyder terapi til reduceret pris. Du kan læse mere om Rikke her: 

https://psykoterapeutiskinstitut.dk/rikke-lund-mortensen/
eller på hendes Instagram ved at trykke på ikonet nedenunder:

Tilmeld dig infoaftenen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.